Meditation – har jeg brug for det?

Hvad gør meditation for dig, og hvorfor insisterer jeg på, at du mediterer når du får en behandling hos mig?

Jeg havde min første åbenbaring om meditationens styrke for ca. 18 år siden, hvor jeg var med til en workshop om personlig udvikling – et intensivt kursus der varede tre dage. Mange af os blev trætte, fik hovedpine, da arbejdet med sig selv jo er hårdt, og kræver både en stærk fysisk og psykisk form. Vores underviser demonstrerede for os, hvordan vi kunne heale en banal hovedpine ved at meditere. Patienten blev inviteret på scenen, og interviewet om sin smerte: ”hvordan er din hovedpine, hvor ligger den henne, hvad for en form har den, hvad for en farve, hvad for en lugt…” Det tog omkring 5 minutter, og så skulle patienten trække vejret imellem svarene, bevidst, dybt og roligt. De samme spørgsmål blev stillet igen, flere gange, men svarene ændrede sig fra gang til gang, og til sidst var vedkommende nødt til at erkende, at smerten var forsvundet.

Det var mit første møde med meditationens styrke. Jeg blev fascineret af, hvor meget energi et menneske havde, uden at være klar over det, og hvor meget vi ikke vidste om vores indre styrke, og jeg tænkte på hvor synd det var, at så mange mennesker døde, uden at havde udnyttet denne fantastiske viden. Sådan begyndte min rejse ind i min underbevidsthed, og gennem årene har jeg opdaget en del metoder til at heale mig selv, før jeg behøver at møde min læge. Senere har jeg lært mere om flere typer meditation, hvor man også kan løse eksistentielle problemer, som vægttab, konflikter eller økonomiske problemer. Svarene findes i vores parasympatiske system, eller med andre ord i vores underbevidsthed. Ved at meditere eller spørge bevidst om løsninger, snakke ærligt og tålmodigt med den del af sig selv, vil svarene dukke op. Jeg opdagede efterhånden, at mange af de såkaldte sygdomme, jeg led af, forsvandt gradvis, indtil de slet ikke generede mig længere. Jeg kan nævne en svag levertilstand, inflammerede led, høj puls, dårlig blodcirkulation og psoriasis.  Sådan fandt jeg ud af, hvorfor folk bliver syge, fordi tro mig (det er slet ikke mig der fandt ud af det først), 99% af alle sygdomme er selvprovokeret.
“Det anslås, at 90% af sygdomme er forårsaget af stress.” – Stanford University Medical School, Centers for Disease Control, The Mayo Clinic, Harvard Medical School.

Hvis vores sygdomme er forårsagede af stress (hvilket i bund og grund betyder, at du hele tiden fører en negativ samtale med dig selv, hvor du fylder dig selv med skyld, skam og frygt), kan du faktisk, ved at ændre den indre samtale, omdirigere denne proces (”reverse the process”) og fylde alle de huller i din krop med sund energi, med lys, eller kort sagt, med din egen medicin.

Jo oftere du gennemfører denne proces, jo hurtigere du vil få resultater. Det garanterer jeg.

Min metode er som følger:
Du kommer her til ”Meditation – indre styrke”, og vi gennemgår dit problem, dine ønsker, frustrationer osv. Vi laver en ”omprogrammeringshistorie”, hvor du frit kan fantasere om, hvordan dit liv ville se ud, hvis du ikke havde det pågældende problem. På basis af den ”fantasi”, skriver vi sammen en tekst, hvor vi bruger de ord, der virker mest positive og inspirerende på dig. Vi laver en optagelse af din stemme, med meditationsmusik i baggrunden – det skal ikke tage mere end 10 minutter. Dit arbejde starter dog først rigtigt bagefter, da du tager hjem og lytter til denne meditation tre gange om dagen i en uges tid. Dit liv vil ændre sig, jeg taler ikke om mirakler på en uges tid, men en markant ændring i din indre verden, som gradvis vil tiltrække de rigtige folk og begivenheder i det ydre liv.

Vi lærer siden vi er meget unge, at hvis man er syg, skal man til lægen. Det er meget sjældent vi hører, at man skal blive sin egen læge, så man ikke bliver syg.

Du kan leve et godt liv og holde kroppen i god form, samt minimere antallet af lægebesøg og medicinindtag. Udover god kost og motion, faktisk først og fremmest, må du etablere en tæt kontakt mellem din krop og din bevidsthed. Ved at gøre det, vil din livsstil være autentisk, din kost vil blive sund uden frustrationsfornemmelser, og motion vil blive en hyggestund. Lyder det urealistisk? Ja, og det lyder sådan, fordi der ikke findes mange, der tør at tage den ærlige snak med sig selv – at se på de ting der ikke fungerer i deres liv, og arbejde fokuseret og bevidst med en sag ad gangen. Men det gør du. Du læser denne artikel, fordi du ikke længere vil leve med al den mentale skrald. Du vil virkelig rydde op i dit liv, og leve det smukt og glædeligt. Jeg siger ikke, at det er nemt, men DET ER MULIGT. Jeg har gjort det, og det har millioner af andre mennesker også.
Det tager tid, men hvad ellers kunne du tænke dig at gøre med den tid? Spilde den på angst, frygt, skyld og skam?
Brug tiden på at finde din indre lykke, dit indre lys og din egen styrke. Det er den bedste måde, du kan nyde dit liv på.

Det er den korte version af mit arbejde med dig. Vil du opleve den fulde version, er du velkommen til at besøge mig. Jeg glæder mig til at være med på din rejse. 😊